Titel: Undervisningsbetingelser
Adresse: http://version4303.dev12.visionteam.dk/index.php?id=81


Undervisningsbetingelser

Undervisningsåret

Undervisningsåret løber fra medio august til medio juni og følger skolernes ferie- og fridage.

Indmeldelse gælder for en hel sæson 15. august til 15. januar eller 15. januar til 15. juni, idet der ikke betales kontingent i perioden 15. juni til 15. august.

Undervisningstimer

En 1/1 undervisningstime er på 50 minutter.

Fællestimer

Deltagelse i fællestimer er en vigtig del af undervisningen og derfor obligatorisk.
Der betales ikke ekstra for fællestimer.

Instrumenter og noder

Instrumenter og noder anskaffes af eleven. Det anbefales at købe instrument i samråd med læreren.

Indmeldelsesgebyr

For nye elever betales et indmeldelsesgebyr, der fastsættes ved sæsonens start.

Depositum

Fra 1. januar 2009: Ved indmeldelse betales et depositum på 1.000 kr. Depositum tilbagebetales ved udmeldelse efter modregning af instituttets eventuelle tilgodehavende hos indbetaler.

Depositum tjener til at sikre instituttets aflønningsforpligtigelser over for lærerne, såfremt en elev udmeldes i utide og der ikke bliver afregnet for den resterende periode.

Kontingent

Instituttet anbefaler, at betalingen tilmeldes PBS.

Året har 10 betalingsmåneder  Undervisningskontingent

Fravær

Fravær skal meddeles læreren i god tid. Undervisningstimer, der forsømmes af eleven, erstattes ikke.

Timer, der forsømmes af læreren, søges henlagt til et senere tidspunkt eller gennemført ved vikar.
Såfremt dette viser sig umuligt, refunderes lektionerne.

Udmeldelse

Udmeldelse sker ved udfyldelse af blanket, som underskrives af forældre/værge og underviser.

Udmeldelse skal ske med 3 måneders varsel til udgangen af en sæson. I efteråret senest 15. oktober og i foråret senest 15. maj.

Hvis udmeldelsen sker senere, betragtes eleven som havende påbegyndt en ny sæson, og der vil blive opkrævet kontingent for hele den følgende sæson.

Undtagelsen er de nyindmeldte elever der udmeldes inden 30 dage. I det tilfælde skal der kun betales for den første måned.


Administrationen:
Det Danske Suzuki Institut
Worsaaesvej 19,5
1972 Frederiksberg
Tlf.: 29 29 12 16
E-mail: suzuki.ddsi@gmail.com

 



Det Danske Suzukiinstitut • Worsaaesvej 19,5 • 1972 Frederiksberg • Tlf.: 29 29 12 16 • E-mail:suzuki.ddsigmail.com